Om Seasons

Gastronomiske oplevelser til særlige anledninger

Bag Seasons by Dalsgaard står kok Mikkel Dalsgaard Knudsen

Med en baggrund fra ambitiøse danske køkkener og erfaring fra Michelin-niveau opstod ønsket om at skabe noget eget – med frihed til at arbejde med råvarer, smag og oplevelser på egne præmisser.

Rejsen begyndte i det klassiske køkken, hvor håndværket blev grundlagt

Siden har Mikkel arbejdet sig gennem det gastronomiske niveau i Danmark – blandt andet som køkkenchef på en fine dining restaurant og som en del af et Michelin-køkken.

I 2017 modtog han prisen Danmarks næste store kokketalent og har siden været med til at opnå en sol i Den Danske Spiseguide.

I dag er Seasons by Dalsgaard skabt med en nysgerrighed på smag og råvarer

Der arbejdes med sæsonens bedste ingredienser, og når råvarerne er på deres højeste, bliver de også fermenteret, syltet og konserveret for at bringe smagene videre gennem året.

Retterne bygges op omkring balance, syre og tekstur – med fokus på at skabe oplevelser og smage gæsterne måske ikke har prøvet før.

Seasons by Dalsgaard skaber i dag private dining og events over hele landet – med samme tilgang til smag, håndværk og oplevelse.

Uanset rammen er målet det samme: at skabe en aften, hvor maden er en del af noget større.

Book dit næste event med mig

Vil du gøre dit næste event til noget helt særligt? Kontakt mig i dag på 25 50 70 77 eller skriv til kontakt@seasonsbydalsgaard.dk, så planlægger vi sammen et gastronomisk event, du og dine gæster vil huske.